textilarkeolog.dk

textilarkeolog.dk

Vikingetid og middelalder

Textilarkeolog.dk er tænkt som en ressourceside for alle, der arbejder med tekstiler og dragter i vikingetid og middelalder. På siden kan du hente tips og råd samt artikler m.m. om tekstiler og dragter.

Stort rekonstruktionsprojekt for Kulturhistorisk Museum Randers

nyhederPosted by kathrine@textilarkeolog.dk Thu, December 05, 2013 20:31:50

1. november 2006 begyndte jeg på arbejdet med at sy tre middelalderdragter til den nye middelalderudstilling på Randers Museum. Udstillingen åbnede i marts 2007.

Rammerne for dragterne er en bedre stillet skomagerfamilie fra 1300-tallet. Selvom skomagerfamilien er fiktiv, så tildannes både giner, stoffer og dragtsnit udfra repræsentativ kildemateriale. Således er tre personer med nogenlunde den rigtige højde og kropsbygning i forhold til middelalderens mennesker blevet udvalgt, og en række danske kalkmalerier er blevet studeret for at ramme det rigtige udtryk i dragterne. Normalt er stof og pels meget dårligt bevaret i jorden, og i Randers er kun få fragmenter af datidens dragter bevaret. Derfor har det været nødvendigt at bruge andre arkæologiske fund som forlæg for dragternes snitmønstre, syteknikker, stoffer og farver.

Stoffet til rekonstruktionerne er det fabriksfremstillede uldstof, der kan læses mere om på denne side. Dette stof er således lavet på baggrund af et arkæologisk fund fra 1300-tallets Lödöse i Sverige, og bygger altså ikke på et fund fra Randers. Det er dog ikke usandsynligt, at der i et større arkæologisk materiale end de ca. 10 fragmenter af vævet uldstof, der rent faktisk er bevaret fra Randers, ville dukke en sådan type op. Stoffet er også allerede farvet. Dette er udført af Lone Olsen fra Kjellerup. Hun har farvet et stykke rød med krap og to stykker gult med regnfan, hvoraf det ene er overfarvet med jernvitriol og er blevet grønt. Endelig blev det sidste stykke stof farvet brunt med valnødder.







Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.